I en verden, hvor uforudsigelige situationer som naturkatastrofer, pandemier eller længerevarende strømafbrydelser pludselig kan opstå, bliver det vigtigere og vigtigere at kunne klare sig selv i en periode. Det er her prepping kommer ind i billedet. Prepping handler om at forberede sig på nødsituationer, så du og din familie kan føle jer trygge og handlekraftige – uanset hvad der sker.

Mange forbinder prepping med ekstreme scenarier og bunkerfyldte kældre, men i virkeligheden handler det om sund fornuft og at tage små, praktiske skridt i hverdagen. Du behøver ikke være ekspert for at komme i gang – alle kan lære at forberede sig bedre. I denne guide får du en trin-for-trin introduktion til prepping, der hjælper dig med at identificere dine behov, opbygge et basislager, sikre dit hjem og holde dig informeret under kriser. Uanset om du bor i byen eller på landet, kan du med denne guide tage de første vigtige skridt mod en mere tryg og robust hverdag.

Forstå prepping: Hvad betyder det egentlig?

Prepping handler grundlæggende om at forberede sig på uforudsete hændelser, der kan forstyrre hverdagen – alt fra strømafbrydelser og storme til mere alvorlige kriser som naturkatastrofer eller samfundsmæssige sammenbrud. Det betyder ikke nødvendigvis, at man forventer det værste, men snarere at man ønsker at være godt rustet, hvis noget uventet skulle ske.

For de fleste preppere handler det om at sikre, at man kan klare sig selv og sin familie i en periode uden adgang til almindelige ressourcer som el, vand eller dagligvarebutikker.

Prepping er derfor ikke kun for “dommedagsprofeter”, men for alle, der ønsker tryghed og handlefrihed i usikre situationer. Det kan gøres i små skridt og tilpasses den enkeltes behov og livssituation.

Identificér dine behov og risici

Før du går i gang med at preppe, er det vigtigt at danne dig et overblik over dine egne behov og de risici, du kan stå overfor. Start med at tage højde for, hvor mange personer der er i husstanden, om der er små børn, ældre eller personer med særlige helbredsbehov, da dette kan påvirke, hvilke forsyninger og udstyr I har brug for.

• Her finder du mere information om prepping guide.

Overvej dernæst, hvilke typer kriser der er mest sandsynlige i dit område – for eksempel strømafbrydelser, storme, oversvømmelser eller længerevarende sygdomsudbrud.

Gør dig også tanker om, hvilke daglige ressourcer I er afhængige af, såsom medicin, særligt udstyr eller fødevarer med begrænset holdbarhed. Ved at identificere både jeres behov og potentielle risici kan du målrette din forberedelse, så du ikke kun samler tilfældige forsyninger, men faktisk er klar til de situationer, der er mest relevante for dig og din familie.

Opbyg dit basislager: Mad, vand og forsyninger

Når du skal opbygge dit basislager, handler det om at sikre dig de mest nødvendige ting, hvis hverdagen pludselig bliver afbrudt – for eksempel ved strømsvigt, naturkatastrofer eller andre nødsituationer.

Start med mad, der kan holde sig længe uden køl, som konserves, tørvarer (ris, pasta, bønner) og eventuelt frysetørret mad. Beregn gerne til minimum tre dages forbrug pr. person.

Vand er endnu vigtigere: regn med mindst to liter drikkevand pr. person pr. dag, og husk ekstra til madlavning og hygiejne. Opbevar vand i rene dunke og overvej vandrensningstabletter eller filter, hvis du får brug for at rense vand fra alternative kilder.

Derudover bør dit lager indeholde basale forsyninger som stearinlys, tændstikker, batterier, lommelygte, hygiejneartikler og evt. ekstra medicin. Tænk også på kæledyr og små børn, hvis det er relevant. Det vigtigste er, at dit basislager passer til dine behov og løbende bliver tjekket og opdateret, så du altid er forberedt.

Sikkerhed og førstehjælp i hjemmet

Når du begynder at preppe, er det vigtigt at tænke på sikkerheden i hjemmet og være forberedt på at håndtere mindre ulykker og skader. Start med at gennemgå dit hjem for potentielle farer som løse ledninger, dårlige låse eller brandfælder, og sørg for at udbedre dem.

Invester i en solid førstehjælpskasse med plaster, forbindinger, smertestillende medicin, desinfektionsmiddel og eventuelt personlige mediciner. Det er en god idé at tage et grundlæggende førstehjælpskursus, så du ved, hvordan du skal reagere ved for eksempel brandsår, snitsår eller hjertestop.

Hav også brandslukkere og brandalarmer placeret strategisk rundt i hjemmet, og lav aftaler med din familie om, hvordan I skal agere i nødsituationer. Ved at prioritere sikkerhed og førstehjælp skaber du et trygt fundament, hvis uheldet skulle være ude.

Kommunikation og information under kriser

Når en krise rammer, kan det være afgørende at kunne holde sig opdateret og kommunikere med omverdenen, både for din egen sikkerheds skyld og for at hjælpe andre. Strømafbrydelser eller udfald på mobilnettet kan hurtigt opstå, så det er en god idé at have flere kommunikationsmuligheder klar.

En batteridrevet eller håndoptrukket radio kan give adgang til vigtige nyheder fra myndighederne, selv når internettet ikke virker. Overvej også at have en powerbank eller ekstra batterier til din mobiltelefon, så du kan kontakte familie og venner, hvis det er nødvendigt.

Det kan være en fordel at aftale på forhånd med dine nærmeste, hvordan I får kontakt under en krise, og hvor I kan mødes, hvis telefoner ikke virker. Endelig er det vigtigt at kunne sortere i informationerne og stole på officielle kilder, så du undgår rygter og misforståelser, der kan sprede unødig panik.

Vedligeholdelse og løbende forberedelse

Når du først har fået styr på dit basislager og dine nødforsyninger, stopper arbejdet ikke der. Vedligeholdelse og løbende forberedelse er nøglen til, at dine forberedelser altid er opdaterede og brugbare. Start med at lave en oversigt over dine lagre, så du ved, hvad du har, og hvornår det udløber.

Gennemgå jævnligt dine madvarer, batterier, medicin og andet udstyr – udskift eller brug det, der er tæt på udløbsdatoen, og fyld op, hvor der mangler.

Det kan også være en god idé at lave små øvelser med familien, så alle ved, hvad de skal gøre i en nødsituation. Tjek dine nødplaner, og hold dig løbende orienteret om nye risici i dit område. På den måde sikrer du, at dine forberedelser forbliver relevante og effektive, uanset hvad der sker.