I Danmark står kvinder stadig over for en markant udfordring, når det kommer til pension. Trods fremskridt på arbejdsmarkedet og øget fokus på ligestilling viser tal, at kvinder generelt har langt mindre at trække på, når de går på pension, end deres mandlige kolleger. Det kan få store konsekvenser for økonomisk tryghed og livskvalitet i årene efter arbejdslivet.

Men hvorfor halter kvinder bagud på pensionsopsparingen? Og hvad kan du konkret gøre for at ændre på det? I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste årsager til pensionskløften, afliver udbredte myter og ser nærmere på de konsekvenser, det kan have – både for den enkelte og for samfundet.

Vi giver dig samtidig konkrete tips og ekspertråd til, hvordan du selv kan styrke din pension, uanset om du netop er startet på arbejdsmarkedet eller nærmer dig pensionsalderen. Til sidst ser vi på, hvordan politiske tiltag og fremtidens pensionssystem kan være med til at skabe mere ligestilling på området.

Hvorfor ender kvinder med mindre pension?

En væsentlig årsag til, at kvinder ofte ender med en mindre pensionsopsparing end mænd, er forskelle i både løn og arbejdsliv. Mange kvinder arbejder i brancher med lavere lønninger, eller de vælger deltidsarbejde i perioder, ofte på grund af barsel eller omsorg for børn og familie.

Disse pauser fra fuldtidsarbejde betyder, at kvinder ikke indbetaler lige så meget til pensionen som mænd.

Samtidig lever kvinder i gennemsnit længere end mænd, hvilket betyder, at pensionen skal række i flere år. Endelig har kvinder også oftere lavere anciennitet eller færre år på arbejdsmarkedet, hvilket forstærker forskellen. Samlet set fører alle disse faktorer til, at mange kvinder står med en lavere pension, når de når pensionsalderen.

Myter og fakta om kvinders pensionsopsparing

Når det gælder kvinders pensionsopsparing, florerer der mange myter, som kan skabe forvirring om, hvorfor kvinder ofte har mindre at leve for som pensionister. En udbredt myte er, at kvinders lavere pension udelukkende skyldes, at de arbejder mere på deltid end mænd.

Selvom deltidsarbejde spiller en rolle, er billedet langt mere nuanceret. Fakta er, at løngabet mellem mænd og kvinder, længere barselsorlov og flere år uden for arbejdsmarkedet på grund af omsorgsopgaver også påvirker opsparingen markant.

En anden myte er, at kvinders pensionshuller automatisk udlignes gennem ægtefællens pension eller fælles økonomi, men i praksis kan det efter en skilsmisse eller samlivsophør betyde en markant lavere levestandard for kvinder. Det er derfor vigtigt at forholde sig kritisk til de gængse opfattelser og i stedet se på de konkrete forhold, der påvirker kvinders pension – og handle aktivt for at sikre en tryg økonomisk fremtid.

Konsekvenserne af pensionskløften

Konsekvenserne af pensionskløften rammer kvinder på flere fronter – både økonomisk og socialt. Når kvinder går på pension med markant mindre opsparing end mænd, betyder det ofte et lavere rådighedsbeløb og færre muligheder for at leve det seniorliv, de måske har drømt om.

Mange oplever, at økonomien bliver strammere, og at der skal prioriteres hårdere, når det gælder bolig, fritidsaktiviteter og uforudsete udgifter. For nogle kan det også føre til øget afhængighed af ægtefælle eller offentlig støtte, hvilket kan påvirke både selvstændighed og livskvalitet.

Pensionskløften kan desuden forstærke eksisterende uligheder mellem kønnene, og den økonomiske usikkerhed kan skabe bekymringer om fremtiden. Alt i alt betyder pensionskløften, at mange kvinder får sværere ved at opretholde den levestandard, de er vant til, når de forlader arbejdsmarkedet.

Små ændringer i hverdagen med stor effekt

Selv små justeringer i dagligdagen kan gøre en mærkbar forskel for din pensionsopsparing på længere sigt. Det kan for eksempel være at sætte lidt ekstra ind på pensionsordningen, hver gang lønnen stiger, eller at lave en fast månedlig overførsel, selv hvis beløbet virker beskedent.

Du kan også vælge at gennemgå dine faste udgifter og se, om der er poster, du kan skrue ned for – måske kan et streamingabonnement eller lidt færre cafébesøg frigive penge til opsparing.

Tager du et ekstra vagtskifte eller en sideindtægt, så overvej at lade hele eller dele af beløbet gå direkte til pensionen. Selvom det kan føles som små skridt, har de stor effekt over tid, fordi pengene får mulighed for at vokse med renter og afkast. På denne måde bliver det nemmere at lukke pensionskløften – én hverdag ad gangen.

Råd fra eksperterne: Sådan booster du din pension

Eksperterne peger på flere konkrete tiltag, der kan styrke din pensionsopsparing – også selvom du måske ikke føler, du har meget at gøre godt med hver måned. Først og fremmest anbefaler de at få et overblik over din nuværende pensionsopsparing og undersøge, om du betaler tilstrækkeligt ind i forhold til dine fremtidsplaner.

Mange kvinder har perioder med barsel eller deltidsarbejde, hvor indbetalingen til pension typisk falder, og derfor er det ekstra vigtigt at tage højde for disse perioder.

Eksperterne råder til, at du – hvis økonomien tillader det – supplerer din pensionsopsparing i de år, hvor du arbejder mindre. Selv små ekstra bidrag kan vokse sig markante over tid på grund af renters rente.

Det kan også være en god idé at tale med din arbejdsgiver om muligheden for ekstra indbetalinger eller at få rådgivning i din pensionskasse, så din opsparing passer til netop din situation. Endelig bør du løbende holde øje med dine pensionsordninger og sikre, at du ikke har gamle, glemte pensionskonti, som kan samles og give et bedre overblik.

Politik, ligestilling og fremtidens pensionssystem

Selvom individuelle valg og vaner har betydning for den enkeltes pensionsopsparing, spiller politik og rammevilkår en væsentlig rolle i at sikre ligestilling på området. I Danmark har politiske tiltag som barselsorlov, deltid og lønstruktur stor indflydelse på, hvor meget kvinder kan spare op til pension – og her halter ligestillingen stadig efter.

Du kan læse meget mere om Arbejdsmarkedspension her.

Ændringer i pensionssystemet, som blandt andet bedre indbetaling for deltidsansatte, mere fleksible ordninger og incitamenter til at indbetale ekstra, kan være med til at mindske kløften mellem mænd og kvinder.

Samtidig debatteres det politisk, om der skal indføres mere målrettede tiltag, såsom automatisk opsparing under barsel eller ligestilling af pensionsalderen. Fremtidens pensionssystem skal i højere grad tage højde for de strukturelle forskelle, der stadig findes i arbejdsmarkedet, hvis vi skal sikre, at alle – uanset køn – får mulighed for en tryg alderdom.